Ny integration til Freepay:

Blog post om Storebuddy og Freepay samarbejde. Hvem er Freepay, hvad kan man med Freepays betalingsgateway og hvad kan man bruge Storbuddy integration til Freepay til.

Hvem er Freepay?

Freepay er en 100% danskejet PSP (Payment service provider)/ betalingsløsning med egen softwareudvikling og dansk support afdeling, der er placeret i Danmark.

Freepay er faktisk en af Danmarks ældste betalingsgateways. Tried and tested. Den har bare ikke været udbudt til kunder før et par år tilbage. Freepay blev bygget af Freeway koncernen til dens egne formål. Blandt de mere kendte projekter, er online forretninger som dating.dk, Lejebolig.dk og Plusbog. De har dermed håndteret mange, mange flere online transaktioner end de fleste gateways der er nye på markedet.  

Hvad kan man med Freepay?

Freepay understøtter nogle af de mere gængse indløsere på det danske marked.

Herunder: NETS & Clearhaus, samt Finaro og Trust Payments.

De kan derudover anvendes med Woocommerce, Prestashop og Magento, som webshopsystemer. De har også integration til Shipmondo.

Freepay tilbyder dermed integration til en bred vifte af bl.a. Webshopsystemer, hvor de også understøtter Google Pay, Apple Pay, Dankort, Visa/Mastercard, Dankort og Mobilepay, så du kan lade dine kunder betale med de mest populære betalingsmidler. 

Hvad kan Storebuddy integrationen?

Storebuddy integrationen til Freepay fungerer på samme måde som til de øvrige betalingsgateways. Vi opsamler alle dine betalingsdata fra gatewayen, så du får afstemt alle dine ordre automatisk. Ved brug af vores posteringsbalance får du dermed overblikket over om du har glemt at hæve penge, hævet for meget eller for lidt for en ordre, glemt at tilbagebetale til en kunde, eller glemt at lave retur på en ordre. 

Du kan læse mere konkret om automatisk afstemning og vores ordrebalance her

Derudover undgår du, at manglende hævning af penge går ud over din likviditet, du sparer dig selv for at betale for meget i moms hvis du har glemt at lave en kreditnota, og du undgår sure kunder på trustpilot fordi du har glemt at tilbagebetale til en kunde. På den måde kan du sikre dig, at der er sikkerhed for dine tal og holde din bogholder glad.

Ræk ud til Support@storebuddy.dk for at høre mere 

Ræk ud til hej@freepay.dk, hvis du har spørgsmål til deres Betalingsgateway

Similar posts